Vinterens accessories til hende

Måske har du allerede styr på årets vinterjakke, de smarte rullekraver, de sorte viddebukser og de trendy vinterstøvler, og nu mangler du såmænd bare de forskellige accessories, der understreger det feminine og smarte look, der slår alle konkurrenter af banen. Lad os se lidt nærmere på, hvad der hitter netop nu.Skal du være med på moden, så gå efter alverdens former for pelsaccessories. Det kan være alt fra en enkelt pelsbold i din nøglering på tasken til en pelskrave på vinterjakken eller en lidt mere markant pelsstola hen over den mørke vinterjakke. Pels er et must have til vinteren 2015/2016, og vil du føre den helt ud, så gå også efter et par pelssko, pelsarmbånd eller måske et par knaldgrønne ørevarmere, naturligvis også i pels!Når vi snakker om vintertilbehør, kommer vi ikke uden om klassikeren, halstørklædet. Hvem kunne drømme om at stille sig hen til busstoppestedet eller begive sig ud i julelandskabet uden det elskede halstørklæde. Heldigvis går halstørklædet aldrig af mode, ej heller i år. Er du den klassiske type, så gå efter et halstørklæde i uld, men du kan også med fordel peppe looket lidt op med et tørklæde i f.eks. kashmir. Modefarverne netop nu er de rustprægede farver, både i de gullige og rødlige nuancer. Camel er en af de trendy farver, der ses sæson efter sæson.Sort vinterjakke, sorte skinny jeans, sorte støvler… Vinterlooket kan hurtigt gøre dig blegere end sneen, så hvorfor ikke give det lidt ekstra pangeffekt? I 2016 tyder det på, at årets modefarve meget vel kunne gå hen og blive grøn, så er du klar til at blive frontløber for denne dejlige og livsglade farve?Det store hit i 2015 har været de store og lidt chunky smykker. Sæt f.eks. en stor guldhalskæde sammen med dit mørke vinterlook, og så oser du snart langt væk af ren elegance. Du kan naturligvis også kaste dig ud i store øreringe, store bælter og store håndtaske. Husk blot at finde en balance i tingene, så du ikke ”kvæler” elegancen, men tværtimod understreger den gennem få, men stilsikre valg.