Skift karakter med dine accessories

Måske køber du ofte dine accessories ud fra devisen ”nice to have”, eller ganske enkelt fordi de fanger din opmærksomhed under shoppingturen. Faktisk kan det betale sig at tænke lidt over, hvilke accessories du vælger, da de er med til at skabe din karakter.

Forestil dig en simpel hvid bluse og et par sorte jeans. Tilføjer du et smart, farvet tørklæde og et par simple smykker, har du et funktionelt arbejdslook med et elegant tvist. Vil du understrege businesslooket, kan du altid kombinere looket med et par moderigtige briller. Er du derimod til fest om aftenen, kan du gå efter en lang halskæde med et enkelt vedhæng og et par mere iøjnefaldende armbånd, der glimter i diskotekslyset, når du giver den i rollen som ”Dancing Queen”. Husk endelig stiletterne! Søger du sommerlooket, så drop smykkerne og vælg i stedet et par lækre solbriller og en smart Panamahat samt en blomstret taske, der gør dig boho-chik!

9360168-woman-accessories-flat-icons-set

Tilbehør er ganske enkelt forskellen på et kedeligt look, der drukner i mængden, og looket, der skaber et naturligt blikfang i bybilledet. Samtidig kan du med ét simpelt outfit lege med et væld af udtryk, blot ved at vælge de rette accessories.

Som mand kan man også sagtens lege med accessories såsom manchetknapper, pins eller et prikket slips fra Neckwear. Måske elsker du din denimskjorte overalt på jorden. Intet problem! Brug den sammen med en smart jakke og et par lækre handsker, når du tager ind på arbejdspladsen i morgentimerne. Efter arbejde kan du passende fiske din smarte silkebutterfly op af din attachémappe, og med et snuptag er du og din denimskjorte klar til at indtage en trendy café. Måske vælger du at sætte prikken over i’et med et skønt ur eller andre smykker. Vil du have et rendyrket preppylook, er et sted som Neckwear et godt sted at begynde jagten.

Nøgleordet for brugen af accessories er altid, at du skal være varsom med at ”overlæsse” outfittet. Udvælg i stedet nogle få dele, som skal være med til at komplimentere dit look, så du kan lege med dit udtryk. Det hele begynder dog med valget af en god basisgarderobe!